Poesiens kampsport

Poetry Slam er, populært sagt, poesiens kampsport. Det er en konkurrence på ord, hvor de optrædende kæmper om publikums gunst – og hvor de bliver bedømt af publikum. Denne form for konkurrence har en helt bestemt indvirkning på litteraturen, nemlig at teksterne først og fremmest bliver skrevet til mundtlig fremførsel og ikke til papir – og at teksternes fremførsel kræver både performance og indlevelse for at få gode point hos publikum. Poetry Slam startede i USA i 1986 – og hvis man kigger lidt på nettet, så er det nemt at finde masser af gode historier om baggrunden for genren.

Men rundt om i verden, der slammer vi alle efter de samme regler, både til DM og til VM. Reglerne er:

1. Teksten skal være den optrædendes egen – du må gerne sample fra andre, men ikke for meget.
2. Du har maks. 3 minutter og 10 sekunder. Går du over tid, får du 0,5 point i tidsstraf pr. 10 sekunder
3. Du må ikke bruge kostumer eller rekvisitter – og du må ikke være nøgen.
4. Dommerne udgøres af fem publikummer, som giver dig mellem 0,0 og 10 point. Højeste og laveste karakter trækkes fra.

Poetry Slam er “Spoken Word” tilsat en tidsgrænse

Man kan ikke slamme med alle digte. Slamdigte er en del af genren ‘spoken word’ hvilket betyder at digtene kun eksisterer som talte ord. Det er vigtigt at man som slammer skriver nye digte/tekster til et poetry slam. Man bør ikke bruge digte som man har skrevet i forvejen. Dette er på den ene side for at sikre at slamdigtenes kvalitet øges ved at være skrevet specifikt til at blive oplæst/fremført, på den anden side for at undgå at f.eks. meget personlige eller visuelle tekster (formdigte, sange) skal bedømmes af publikum med point.

Et slamdigt skal udnytte at det er auditivt/performativt. Det bedste resultat fås ved at tænke lige så meget over hvordan ordene fremføres, som over hvilke ord der er i digtet. Få eleverne til at øve deres oplæsning, f.eks. ved at læse deres tekst højt for sig selv når de går i stå med at skrive.

I poetry slam kan publikum kun se digteren og høre de ord digteren siger. De kan ikke se teksten, og teksten er derfor kun ment som digterens eget ‘nodeblad’. Ingen andre end digteren behøver at forstå hvad der står på digterens papir. Hvis det er lettest for digteren, kan det f.eks. være tegninger.

Poetry Slam er en konkurrence

Som udgangspunkt bør man efter vores mening ikke konkurrere på kunst. Når vi alligevel gør det igennem poetry slam, er det med det in mente, at pointene man får, ikke er pointen med at digte, pointen er kun poesien. “The points are not the point, the point is poetry”, som det hedder i USA. Men konkurrenceformen ER med til at skabe Poetry Slam – konkurrencen er konstituerende for teksternes performance.

Grunden til at det kan give mening at konkurrere på digte i poetry slam er på den ene side at publikum inddrages og engageres i digtene pga. deres dommerrolle, på den anden side at digterne tvinges til at tage stilling til hvordan deres digte bliver modtaget og tilpasse digtene derefter.

Konkurrencen medfører sjov og vedkommende poesi, men ikke nødvendigvis god poesi. I foreningen PSFyn.dk har vi vedtaget et dogme om ikke at udgive vores slams i bogfrom, da Poetry Slams netop er skrevet til scenen – og at de derfor skal opleves sådan. Så måske skal ordet “poetry”, blot tages som et udtryk for det fri ord, som ikke er bundet op på genre, fornål eller andet – men blot en tidsgrænse og med det formål at påvirke tilhørene.

Poetry Slam er leg

For at du let kan komme i gang med at skrive dine tekster, er det en fordel at se teksten som en bunke tilfældige klodser. Lige gyldigt hvordan man sætter dem sammen, er der altid et eller andet godt eller sjovt i det. Og en halv side med tilfældige ord eller strøtanker er meget lettere at bruge til at arbejde frem mod en velfungerende tekst, end det er at starte på en tom side.

Det er vigtigt ikke at fokusere på om dine digte/tekster ligner andre digte. Et slamdigt er ofte meget prosaisk, blandt andet fordi det helst skal vare mellem to og tre minutter, og det kan ofte være rigtig godt netop fordi det som spoken word digt ikke ligner de digte man læser i digtsamlinger.

Når det er sagt, så er arbejdet med poetry slam og spoken word en rigtig god indgang til at arbejde med andre poesigenrer. F.eks. kan man efter et forløb med spoken word gå i gang med et forløb i den modsatte genre: visuel poesi. Digte som kun kan læses på papir, ikke læses højt. F.eks. figurdigte.

God fornøjelse!

 

PRESSEKLIP / Aarhus Stifttidende

…hvis du var så uheldig at bruge din aften noget som helst andet sted end Lobby i Århus lørdag aften d. 4/9 2010, for dér blev der, i hvert fald for mit vedkommende, for alvor sprængt hul i kedsomhedens mur. Denne aften må have været noget af den sjoveste og mest levende crazyness, jeg længe har oplevet. Tænk at noget så svært tilgængeligt som spontanitet…kan arrangeres!! Finten er selvfølgelig, at Poetry Slamming som koncept er en hyldest til det skøre, skæve, smukke og overraskende, hvilket både bliver federe og sejere, når de folk, der stiller sig op på scenen ved mikrofonen, faktisk har en god portion kunstnerisk talent at have præstationen i.