Kærlighedsslam

– poesikonkurrence i kærlighedens navn

Under Svendborg Festdage arrangeres en special-edition-love-poetry-slam.

Kom og stil op til et poetry slam hvor dine tekster skal handle om kærlighed. Det kan være den store kærlighed, den lille kærlighed, den til dig selv eller den til ingen og alle, til baggårdskatten eller til den du ikke kender endnu – der er ingen grænser så længe det er i kærlighedens navn.

To lokale kunstmalere vil fortolke digtene gennem pensler og maling på et opstillet lærred, og i pauserne serverer værterne Kåre Wangel og Vagn Remme særligt udvalgte lyriske bolsjer og kildevand.

Meld dig til på ordoversvendborg.dk

Der er ikke noget at være bange for, kærlighed gør kun ondt når du holder op med at tro på den.

Vel mødt