Når jeg tænker på dig – slamtekst kogt ned til en sang…

Når jeg tænker på dig, rødmer jeg indvendigt 

Når jeg ser dig se på mig, se forbi mine fejl

Jeg vil råbe dit navn så højt, at jeg selv bliver døv, men jeg tør ikke

Jeg tør ikke tænke på dig, for jeg bliver mere og mere fortabt

Og går og falder i staver og ikke i hak.  

             –   –   –   –   –   –   –   –  –  –

 Jeg vil hviske dit navn så mange gange, at det bliver helt slidt og flosset

Og jeg ved godt, jeg er tosset, men det er du osse

Jeg vil hviske i dit øre, jeg vil sige det, jeg tror du længes efter at høre

Og jeg ved godt, jeg er tosset, men det er du osse

       –   –   –   –   –   –  –   –  –

Dine ord er berusende, lammende og larmende. Fanger mig

Løfter mig som vinger og bærer mig over alle sten på vejen.

De lænker mig til jorden, til dit ben og mit hjerte er bare i vejen.

Jeg kan ikke gøre andet eller mer’

Når jeg har vendt mit hjerte på vrangen, og du intet ser

     –   –   –   –   –   –   –   –   –   –   –

Jeg vil hviske dit navn…