Hvedekorns råd om lyrik.

15fede

Gode råd om at skrive digte
– af Hvedekorns redaktion.

Det følgende skal selvfølgelig tages med mange forbehold. Det er ikke vores ønske at opsætte regler eller begrænsninger (regler er til for at brydes, og god poesi kan sikkert skrives med netop disse elementer), men det er vores erfaring at mange ikke tænker på, hvad der gør en tekst bedre end en anden:
– Pas på adjektiver. Gå dem efter, kan de undværes eller erstattes med mere spændende og præcise alternativer? Dobbeltadjektiver – “en mørk sort aften” – ophæver ofte hinanden, vælg det vigtigste.

1. – Pas på verbernes lange tillægsform – for eksempel; gående, levende, syngende. De virker som regel tunge og kedelige.

2 – Pas på konstruktioner af typen: x’ens y’ede z – populært kaldet GAS (genitiv, adjektiv, substantiv). f.eks: ”kærlighedens svævende hus” eller ”ansigtets lysende sky”. De lyder poetiske, men har som regel den modsatte effekt i et digt.

3 – Pas på abstrakter. Det er vores opfattelse af et godt digt næsten altid tager sit udgangspunkt i en helt konkret sansning.

4 – Lad være med at bruge højpoetiske ord bevidstløst, f.eks; engel, nat, hjerte, regn, rose etc. Tænk over deres anledning, kunne du i stedet med fordel benytte dig af deres modsætninger? Tænk på de sproglige omgivelser disse ord indgår i.

5 – Pas på “som”-konstruktioner. De er ofte tunge. Kan det gøres mere spændende, mere elegant, mere enkelt?

6 – Pas på slutningerne! De er lumske. Lad være med at forsøge at konkludere eller binde sløjfe på digtet. Lad være med at lade digtet gå ned på en bisætning efter komma. Lad være med at slutte dit digt med ordet “blod”, “sort” eller “nat”, forsøg i stedet at åbne det op og sprede det. Prøv at se om digtet med fordel kunne slutte tidligere.

7 – Skriv direkte. Lad være med at tænke på, at det skal lyde som et digt, prøv hellere at gøre det til et digt.

8 – Det hjælper ikke – forenklet sagt – at skrive “det var vidunderligt”; læseren skal selv i sin læsning mærke det vidunderlige ske.

9 – Prøv noget, sæt noget i spil, leg med sproget, stol på at din læser er med på den værste. Lad være med at være høflig. Vi vil meget gerne læse nogle flere uhøflige digte.

10 – Pas på linjebrudene. Tænk på om dine linjer kan brydes anderledes, tænk på om der kan ligge en betydning i hvordan de brydes. Gå linjebrudene nøje igennem et for et.

11 – Tænk på antallet af stavelser i en linje. Er den rytmisk eller urytmisk? Tæl vokaler og konsonanter. Tænk på rækkefølgen af vokalerne i ordene. Tænk på de musikalske kvaliteter, antal af vokaler i forhold til konsonanter, bløde lyde i forhold til hårde lyde etc. Læs digtet højt for dig selv og for andre.

12 – En A4-side starter helt oppe i det ene hjørne og slutter helt nede i det modsatte andet hjørne: Der er uendelig meget plads at tage af. Brug den!

13 – Send ikke for få digte (færre end fem) og heller ikke for mange (flere end tyve). Der kan være undtagelser, men tænk på dine læsere: send os det bedste du har!

14 – Det er (heldigvis) vanskeligt at udstede generelle retningslinier for hvad det gode digt er. Digte er meget forskellige. Men for at sige det meget enkelt, så har alle
gode digte det til fælles at de kan noget. Prøv at sætte dig med nogle af dine digte og prøv at besvare spørgsmålet; ”Hvad er det de her digte kan?”. Indeholder de slående og smukke billeder? Er de gennemmusikalske? Berører de læseren? Hvor udfører de det poetiske arbejde?

15 – Læs digte, læs andre digteres bud på hvad et digt er. Find forskelle mellem dig og dem. Hvad er det dine yndlingsdigte kan (jævnfør forrige punkt). Skriv så vi overraskes, berøres, spærrer øjne vidt op og har lyst til at læse digtene igen!

Redaktionen