PSFyns WordShops!

Indhold

En øreåbner til sproget
Poetry Slam er altid en succes i undervisingen – eller som et indslag i personalegruppens årlige team-dag. Alle kan være med, publikum er aktivt deltagende – og alle får afprøvet sider af sig selv som de ikke er vant til. Efter at have været i gennem en Poetry Slam Workshop, så vil de fleste have fået en mere legende tilgang til sproget, de vil have forbedret deres oratoriske evner og måske have fået et nyt blik for hvad der konstituerer den mundtlige litteraturs genrer. Vi mener at alle aldre kan dyrke Poetry Slam – men vi har bedst erfaring med elever fra 7. til 8. klasse og opefter – og man bliver aldrig for gammel til det …

Masser af skrive- og taleøvelser
I vores workshop kommer vi både med dybsindige og gakkede eksempler på hvad genren kan, vi deler ud af vores staldtips – både dem til indhold, men også dem til fremførsel – og vi har remedierne med, så vi samme dag kører et fuldt Poetry Slam med alle deltagere.

For de få og de mange, de unge og de gamle
Vi ser helst at der er mellem 80 og 120 elever / studerende – men vi har også prøvet at køre workshops for seks personer – og for 230 elever. Rent skemateknisk er det ikke noget problem, skolen eller institutionen skal bare stille seks timer til rådighed og sørge for at der er en lærer til hver klasse (det behøver ikke være en dansklærer), så kan vi selv komme med lydudstyr, pointmapper, inspirationsbøger og undervisingsmateriale. En almindelig workshop varer en skoledag, dvs. seks lektioner – men vi kommer også gerne ud og kører en almindelig morgensamling (showcase) på 45 minutter

Opbygning

Hver WordShop deles i grove træk op således:

Første del, ca. 90 minutter          
Showcase med Poetry Slam, hvor dagens to slammere battler mod hinanden gennem tre runder – og publikum stemmer. Dette krydres med historier og anekdoter om historien bag genren, genredefinerende træk og livet som aktiv SpokenWord kunstner. Desuden tilføjes flere mundtlige og skriftlige aktiviteter, hvor eleverne skal søge at forstærke deres performative udtryk.

Hvis det er et ønske fra skolens side, så kan den første del tematiseres i samarbejde med jer – og vi kan også tage udgangspunkt i nogle tekster fra danske forfattere, som I kan bruge efter workshoppen.

Anden del,  ca. 90 – 120 minutter         
Skriveworkshop med aktiv coaching. Eleverne guides igennem to timers fællesskrivning, hvor alle elever skal skrive en tekst. Dagens undervisere hjælper og inspirerer eleverne, med hjælp fra andre lærere på stedet. Vi hjælper hver elev med udgangspunkt i elevens egen ønsker og udkast til tekst. Hver klasse elelr hvert hold stiller med tre elever, som skal slamme i dagens afsluttende Poetry Slam-show. Her kan det være et godt afbræk i hverdagen, hvis man inddeler elevflokken i nye hold; fek.s drenge mod piger, de lave mod de høje eller andet.

Tredje del, ca. 60 – 90 minutter        
Afsluttende oplæsning i klassernes og derefter fælles Poetry Slam Show med dommermapper hos publikum og hele ”svineriet”. Her er der høj stemning, godt humør og masser af spritnye ord og vild lyrik fra skolens elever, kyndigt styret af dagens to slammere!

Priser

Showcase med en enkelt slammer
Få besøg af en poetry slammer, som kommer og giver en introduktion til Poetry Slam. Med eksempler på poetry slam, fif og skriveøvelser til det videre arbejde, som I så selv står for.

90 minutter = 2500,- (+ transport på 3,53.- pr. km)

Heldagsworkshop med to slammere
En heldagsworkshop med to poetry slammere, som giver et Poetry Slam show, kommer med masser af fif og praktiske øvelser, hjælper eleverne med at skrive – og som til sidst er MC´s for skolens eget Poetry Slam!

Tre moduler / heldagsworkshop med to slammere = 8500,- (+ transport på 3,53.- pr. km)

Presse

Fra Aarhus Stiftstidende:
“…hvis du var så uheldig at bruge din aften noget som helst andet sted end Lobby i Århus lørdag aften d. 4/9 2010, for dér blev der, i hvert fald for mit vedkommende, for alvor sprængt hul i kedsomhedens mur. Denne aften må have været noget af den sjoveste og mest levende crazyness, jeg længe har oplevet. Tænk at noget så svært tilgængeligt som spontanitet…kan arrangeres!! Finten er selvfølgelig, at Poetry Slamming som koncept er en hyldest til det skøre, skæve, smukke og overraskende, hvilket både bliver federe og sejere, når de folk, der stiller sig op på scenen ved mikrofonen, faktisk har en god portion kunstnerisk talent at have præstationen i.”

Her er en udsendelse fra DR om en af vores wordshops på Nykøbing Gymnsium:

Hør evt. her lidt mere om Poetry Slam, et indslag fra Radio Diablo:

Hør her en samtale om genren med et par eksempler – lavet af Kristian Wraae Nielsen fra Syddansk universitet.

Skal du bruge billeder til en hjemmeside eller avisen, så er der nogen her.

PSFyn har bl.a. afholdt workshops i Poetry Slam her:

Det Fri Lærerseminarium
Århus Festuge
10. Solrød
Ollerup Efterskole
Københavns Universitet
Langelands Efterskole
Nymarkskolen
Ida Holsts Skole
Haahrs Skole
Nymarkskolen
Vejstrup Efterskole
Oure Efterskole
Tingagaerskolen
Faaborgegnens Efterskole
Åbenrå Litteraturfestival
Ålborg Litteraturfestival
Odense Spoken Word Festival
Vejstrup Ungdoms Skole
Gudme Skole
Vestre Skole
Nykøbing Katedralskole
Næstved Gymnasium
Haslev Gymnasium
Åbenrå Businesscollege
Odense Lærerseminarium
Vester Åby Friskole
…og mange, mange  flere.

Booking

Udfyld formularen her, så kontakter vi dig – eller du kan ringe til Emil Nygaard på telefon: 26 18 52 69

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Skriv evt. dit mobilnummer

Emne

Din besked

Er du et menneske? Skriv hvad du ser på billedet...
captcha

Skriv et svar