Hej poet…

…digter, slammer og lyriske menneske. Hvor er det bare topfedt at du er med til FM eller DM. Måske endda begge dele. Du er med til at holde det talte ord og poesien levende i Danmark – og ord forandrer verden. Du er vigtig!

…men. Der er også andre ting som er vigtige. Vi har prøvet at samle lidt herunder. Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at skrive til mail@psfyn.dk eller ringe til Kim på 60 62 44 27.

Loves rules, stay real –

// PSFyn.dk’s crew

FM i Poetry Slam

Venue:

Teater Momentum
Ny Vestergade 18
5000 Odense

Dato:

11. januar 2020

Tid:

Showstart: 19:30
Get-in for optrædende: 18:30

Efter showet hænger vi ud til vi bliver smidt ud – og så ligger Odense for vores fødder!

MC:

Frank Langmack

Mobil: 25 57 11 32

Transport:

Deltagere arrangerer og betaler selv transport.

Overnatning:

Der arrangeres ikke overnatning i forbindelse med FM

Gæster:

Alle slammere må tage én gæst med, navn sendes til mail@psfyn.dk

Præmier:

Alle slammere skal medbringe en præmie til taber-spanden.

Derudover slammer vi om to pladser til DM, som afholdes den 25. januar, et par flotte pokaler samt 500.- til vinderen, 300.- til 2. pladsen og 200.- + taberspand til 3. pladsen.

VIP?

Ja, alle deltagere er VIP, så vi skal nok sørge for øl, snacks og god stemning til jer.

DM i Poetry Slam

Venue:

Teater Momentum
Ny Vestergade 18
5000 Odense

Dato:

25. januar 2020

Tid:

Showstart: 19:30
Get-in for optrædende: 18:30

Efter showet hænger vi ud til vi bliver smidt ud – og så ligger Odense for vores fødder!

MC:

Kim Linnet
Mobil: 60 62 44 27

Transport:

Transporten betales, efter aftale, med den enkelte slammers lokalforening.

Overnatning:

Der er booket 10 x enkeltmandsværelser til slammere på Cab-Inn i Odense. Ønskes dette opgraderet til 2-mands eller brudesuite, så skriv en mail til mail@psfyn.dk – opgradering er for egen regning.

Gæster:

Alle slammere må tage én gæst med, navn sendes til mail@psfyn.dk

Præmier:

Alle slammere skal medbringe en præmie til taber-spanden.

Derudover slammer vi om en DK-Tour rundt til hver slam-kreds i DK, adgangsbillet til VM i Frankring, førstevalg i taberspanden samt 1500.- i 1. præmie og invitation til nordisk mesterskab i Lillehammer, Norge, den 28./29. maj. Der er 1000.- i præmie og andenvælger i taberspanden som 2. præmie samt 500.- + resten af taberspanden i 3. præmie.

VIP?

Ja, alle deltagere er VIP, så vi skal nok sørge for øl, snacks og god stemning til jer.

Fælles regler for FM & DM i Poetry Slam 2020

Regler for slammere:

Både til FM & DM spiller vi efter good’ol’poetry-slam regler. De er som følger:

1) Man skal selv have skrevet sin tekst eller have ejerskab til sit værk, men det er tilladt at citere og referere i begrænset omfang. Man må optræde med poesi og prosa og al mulig andet, og man må tale, råbe, synge, rappe, improvisere, danse eller stå med ryggen til.

1a – særligt for DM)
En poetry slammer, der tidligere har anvendt en bestemt tekst eller performance i én af de tre runder i selve DM-finalen, må ikke anvende samme tekst i én af de tre runder i en ny DM-finale. Overtrædelse medfører diskvalifikation – beslutning træffes af DM-finalens MC. Hvis en tekst, der tidligere har været anvendt i én af de tre runder i en DM-finale, er lavet så meget om, at der reelt er tale om en ny tekst, må denne nye tekst gerne anvendes i én af de tre runder i en ny DM-finale.

Vurdering foretages af DM-finalens MC. Tekster, der har været anvendt i en kvalifikationsrunde, må gerne genbruges i DM-finalen, ligesom en tekst, der har været anvendt i en DM-finale, gerne må genbruges i en kvalifikationsrunde. I tvivlstilfælde, fx hvor en DM-finale-deltager har omskrevet en tidligere brugt tekst, kan DM-finale-deltagere anmode om, at få finalearrangøren og MC til at forhåndsgodkende teksten.

2) Må man bruge rekvisitter? Nej. Må man bruge instrumenter? Nej. Må man bruge udklædning? Nej. Må man være nøgen? Nej. Må man være skidegod? Ja.

3) Man har maksimalt 3 minutter og 10 sekunder til rådighed, og tiden begynder idet man kommunikerer med publikum, hvad enten det sker verbalt eller non-verbalt. At indstille mikrofonstativet tæller ikke som kommunikation, medmindre denne indstillingsmanøvre har karakter af dramatisk performance.

Regler for dommere:
1) Der udvælges 5 dommere eller dommerpar blandt publikum, hvor det er et krav at ingen af dommerne kender de optrædende poetry slammere personligt – husk venligst at spørge direkte om dette. Dommerne giver point mellem 0,0 og 10,0, hvor 0,0 er det laveste og 10,0 det højeste – den laveste og højeste karakter falder bort, således at den samlede pointscore består af de tre midterste karakterer og maksimalt kan være 30,0 i hver runde.

2) Såfremt en poetry slammer går over tid fratrækkes den samlede score 0,5 strafpoint pr. påbegyndt 10 sekunder.

3) Eventuelle tidsoverskridelser og overholdelse af øvrige regler påses af slammets konferencier, kaldet MC’en.

4.) Der afholdes to indledende runder og en finale. Efter første runde, så skal alle dommermapper skifte plads. De seks poetry slammere, som har højest point fra første runde, går videre til anden runde og i finalen mødes de tre, som sammenlagt har højest point fra både første og anden runde.

5.) I selve finalen nulstilles pointene. Efter hvert slam afgives der point fra dommere. Efter alle tre slams er færdige, afgiver alle publikummer stemmer på de tre finalister via. stemme-tokens som de får udleveret ved indgangen. Dommerstemmer og publikumsstemmer indtastes i Lasse Nyholms Magiske Regneark, således at dommerstemmer og publikumstemmer vægter 50% hver. Den poetry slammer, som får højest point i finalen, vinder, men ved inderst inde, at “the points are not the point – the point is poetry”.

Inden første runde går i gang afholdes et prøve-slam, således at dommerne kan prøve at give point. Prøve-slammet udføres af MC’en eller en anden poetry slammer, som ikke deltager i selve konkurrencen.