All Stars Slam i Svendborg!! De bedste slammere i Skandinavien mødes i en hæsblæsende lyrisk landskamp…
Vi har skruet helt op for charmen og indhentet nordeuropas bedste poetry slammere. Alle slammere i dette line-up, de har på et tidspunkt vundet de nationale mesterskaber i deres lande, eller måske kysset med en der har eller skylder penge til en der har – anyway, de er virkelig creme de la creme, det fucking lover vi!
Oplev blandt andet:
Mathias Bundgaard (DK + Danmarks Mester 2011)
Oskar Hanska (SE)
Therese Bakkevoll (NO)
Peter Dyreborg (DK)
Olivia Bergdahl (SE)
Ron Röstad (NO)
MC Jabber (DE/UK)
Stefan Schwark (DE)
Moritz Neumeier (DE)
…og som aftenens MC´s har vi den dynamiske duo; Lasse “Batman” Nyholm og Kim “Robin” Linnet, som er henholdsvis nummer 1 og 2 på Fyn. Kim havde desuden den ære at få bank af Mathias Bundgaard til DM, så han glæder sig til at hævne sig se ham igen.
Nogle af tidens mest nyskabende ordbetvingere på scenen mødes i Svendborg og dyster på ord om publikums gunst. Sprogene vil vansires, oversættelser fejle, syntakserne tændes, og accenterne bruse over når Teatersalen i Borgerforeningen bliver udsat for landsmestrer udi kunsten at konkurrere på poesi. Det er spoken word og poetry slam når det er bedst. Det er så godt som det fås. Og det er lige her i Svendborg!