Skriveværksted for Svendborgs unge!
De to lokale forfattere, Vagn Remme og Mikael Josephsen, er i foråret 2010 ansat i Svendborg Kommune som ’huskunstnere’ i et samarbejde med Statens Kunstfond. Skoleklasser fra 6. – 10. klasse får muligheden for et gratis forløb med skriveværksted ude på den enkelte skole i april eller maj 2010.
Forfatterne samarbejder med PSFyn og Svendborg Bibliotek om en WRITER’s CAMP for de særligt engagerede unge i den første uge af skolernes sommerferie. Det er Kenneth Skipper og Kåre Wangel fra PSFyn der til sommer kommer til at introducere unge forfatterspirer til både hvordan man skriver en god tekst, og hvordan man fremfører teksten efterfølgende.
Kontakt: Kåre Wangel, email: kwangel@gmail.com