Fastelavn
Penslen trækker tigeren ud
nu poter på gulvet
i vinduet driver serpentiner væk
katten dukker sig
pelsen dirrer af stilhed
inden den iklædes
barnet
og knurhår
og youghurt
og juice
glider sammen på kinden
mens far forsvinder
bag en cowboyhat
og mor drukner
i en krystalkugle
huset er tomt
nu
dyr
spåkoner og cowboydere
fordriver
hverdagen og tiden
linoleumsgulvet
koldt og dødt
sander til
i sand
i sss
ss
s
BANG!
nu skal der kraftpetrvæltmig smadres
nu skal der denondelynemig ødelægges
nu skal der edderguddølme tæves
hvin og slag
rytmisk påkalder vi alt
gamle katte kigger ned
døde hilser på
vi griner med kløerne ude
vi griner med sygeligt hvide kontorgrin
vi griner med fordrukne blå rødvinsgrin
vi ser mod de uskyldigt brune kakaogrin
vi slår hverdagen i tusind stykker
imens sneen daler over
og vores visitkort endelig skriver
at vi er konger
at vi er dronninger
tigeren står på bagbenene
jubler ekstatisk
imens splinter
og kaffedryp
skvulper ud over sneen i haven
snart går vi hjem og boller
skaber en fandens massse ballede
og i morgen vil vi
som så ofte før
gætte på hvem vi var
4 Comments
Comments are closed.
Ih, Kim! Du gør det igen!
Takker 🙂 Det var mit Z-Faktor digt, og det fik da pæne ord med på vejen, omend Thomas Thøfner synes min slam-prægede oplæsning var noget pis. der skal man nok skelne mellem slam og poesi oplæsning, noget med form under indhold…
Forresten, som du kan se, så er der et nyt system på hjemmesiden. Jeg er derfor ved at flytte dine tekster fra “Pages” til “Posts” og så sætte dem i de rigtige kategorier – hvis de er fejlkategoriseret, så må du lige selv rette. Det er en større omgang jeg er igang med, så det komemr til at tage lidt tid – men til sidst ligner det nok en million… Jeg tror også jeg laver en side til hver af dem der gider, som så komemr til at stå under “Om psfyn” – så kan man selv styre hvad der skal på. Og så skal vi også have set lidt på en side om undervisning, men det taler jeg med Kåre og Lasse om, da de har prøvet det.
Yeah!
Er ved at blive sproglig køreklar – fartglad styrer jeg direkte mod sprogets afgrunde – har nemlig en ustyrlig trang til at flænse sproget frem – fra ensomheden:-)
Kunne jeg mon deltage i jeres poetry slams? hvisker hun og ler lidt nervøst…
Mange hilsner
Laila
Laila, det ville være superfedt hvis du kom med til et slam! Og du skal ikke være nervøs, vi gør det kun for at have det sjovt sammen – the points are not the point, the point is poetry 😉
– K