Kulturmaskinen kører!

Så fik de fattige poeter, de lidende kunstnere, drukkenboltene, nasserøvene, horeungerne og skøgerne – kort sagt det kulturelle vækstlag en ny højborg inde i Odense by. I kulturdistriktet Brandts åbnede Kulturmaskinen i dag dørene for et hus der i den grad emmer af stil, selvtillid og lækker kreativitet. Stedet huser to scener til musik og performance, højloftede og rummelige kreative værksteder med plads til at gå amok i pølseteknik og ler, grafiske udtryk og serigrafiske eksperimenter med de aflagte t-shirts og desuden fem fede mødelokaler til fri afbenyttelse. I dag var det største mødelokale fyldt til bristepunktet da Lyrik Z-Faktor i dag afholdte sin første runde. 11 deltagere havde mod til at stille sig op og kæmpe om to lukrative pladser til finalen – og præmien – som er en session med bandet Den 4. Væg. Det var meget oplivende at se at så mange mennesker havde trodset kulden og bevæget sig ud for at se på en af kulturens nye fødselsanstalter – og jeg glæder mig til at bruge huset i årene fremover. Hvis man ikke har været fremsynet nok til at medbringe madpakke, så er der også en lækker cafe – det eneste der mangler er bare et legeland for børn – a la det der var i Huset i Århus – og så menneskelige priser på øl (25 kr. for en flaske Albani er da lidt pebret). Sidst, men ikke mindst, kan der lokkes med at der vil komme sporadiske podcasts fra Z-Faktor her på siden. Yes!

Med rød løber und alles:


Skal psfyn også performe her?


Den nye kantine:


Toiletterne er blevet renoveret i oprindelig, urban Assens-Stil:


Cindy aka. Blachmann i fuld vigør som dommer.


2 Comments

Comments are closed.