Slam med Danmarksmesteren!

Den regerende danmarksmester i Poetry Slam, Lasse Thorning, og hans side-kick, Thorkil, har formastet sig til at stable et Poetry Slam arrangement på benene i selveste Svendborg. Det er selvfølgelig dejligt at foreningens banebrydende poesi har fået biblioteket til at se lyset, endda i en sådan grad at de promoverer Poetry Slam. Jeg mener så ganske absolut at vi skal dukke op og sparke lidt røv. Noget med rygmærker og spidse tillægsord og så lade dem få deres ører i skrivemaskinen. Så spids pennen og lad os tage et slam i nye omgivelser nede på biblioteket – tænk sig, der er endda mulighed for at slå Danmarksmesteren. Poetry Slam breder sig, og det er superfedt. Kom frisk den 15. Maj og lade os løfte stemningen…

Fra bibliotekets hjemmeside:

“Voksenarrangement”

Startdato: 15-05-2009
Slutdato: 15-05-2009
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, 5700 Svendborg
Tidspunkt: 19:00

Poetry Slam
# Gratis billetter kan afhentes på biblioteket fra den 1. maj

Lasse Thorning er dansk mester i Poetry Slam og deltager i VM i Poetry Slam 2009 i Paris! Thorkil Jacobsen er tidligere dansk og europæisk mester i Poetry Slam, og har desuden ofte været “smagsdommer” på DR2.

På Svendborg Bibliotek kan publikum udfordre de to mestre i et MINI POETRYSLAM.

Deltagere skal selv have to tekster med (max. tre minutters varighed pr. tekst).

Hver digter har 3 minutter til at fremføre sit digt.

Man må ikke bruge rekvisitter.

Publikum bedømmer hver digter og finder en vinder.

Bortset fra det er ordet frit!!

9 hilsner

  • Peter Dyreborg 1. maj 2009

    Bare giv den gas, drenge. Vis dem, at svendborgenserne er de hårdeste af de hårde.

    Respond
  • Kim Linnet 4. maj 2009

    Kim har neglet 8 billetter – jeg skal selv bruge to… Hvem vil have de sidste 6?

    Respond
  • Lasse Nyholm 4. maj 2009

    Tobias ville gerne have én, kan jeg huske han sagde på Hansted. Og jeg vil også gerne.

    Respond
  • Kim Linnet 4. maj 2009

    Så siger min sunde fornuft mig at der nu kun er fire tilbage… Jeg tror lige jeg smutter ned i Sahara og sælger lidt sand.

    Respond
  • Peter Dyreborg 5. maj 2009

    Sælg dem på Facebook.

    Udlov dem på digte.dk

    Giv nogle til Litnet og andre fynske digtere

    ,-p)

    Respond
  • Kim Linnet 13. maj 2009

    Hvad søren er den af… Kim har lige skrevet et slam – to dage før selve dagen? Hvad er der mon galt…

    Respond
  • Kim Linnet 15. maj 2009

    Så vil formanden bare lige understrege at han nu officielt har lavet et hattrick på Fyn. Dvs. at har vundet de tre sidste Poetry Slams (dagens slam sejr på biblioteket er en anelse humbug – det var kun to runder og et festligt pointsystem uden tidsdommer) der er afholdt på fynsk jord (og gad vide om ikke også Lasse N har samme fine titel?). Ikke desto mindre føler jeg mig kampklar finalerne… ;-) Kom Anton hvis du tørklæde.

    Respond
  • Annepande 16. maj 2009

    Flot af formanden! Godt du viste DM-mesteren, at de fynske poeter sprudler af ord og ikke lader sig skræmme af nogen! Jeg har overlevet – og mere til – hos tandlægen og er KLAR :-)

    Respond
  • Peter Dyreborg 18. maj 2009

    Formanden er jo nu en vaskeægte poetrykejser!

    Respond

Giv dit besyv med

Tilmeld dig nyhedsmail:

Email:

© 2011 - Foreningen PSFyn - Mellemvej 22 - 5700 Svendborg - 60 62 44 27 - mail@psfyn.dk