
Denne måneds Svendborg-Præmie + lidt kontanter.
Vi har holdt et strategimøde i foreningen og der er kommet ny suppe på bollerne. Fra og med denne uge, så afholder vi altid TRE runder til de fynske slams – sådan som DM, KM, ÅM osv. også foregår. Og der er altid seks slammere tilbage til runde 2. Hvis der er flere end seks der stiller op for at slamme, så ryger de altså ud i første runde. Og sidste runde er de tre med de bedste point – sammenlagt – fra runde et og to. Og sidst, men ikke mindst, så nulstilles pointene før tredje runde – så man skal gemme guldet til finalen (teksten i runde et skal altså være god, den svageste tekst skal komme i runde to og det bedste skal gemmes til finalen…). Dernæst så har vi oprettet en VIS – maillingliste, hvor alle der har slammet kommer på. Disse særligt udvalgte får herefter diverse godter i indbakken, såsom invitation til backstage-øl på Momentum, privatfester og andet godt. Og så får de deres fingre med i spillet når vi nu skal til at udgive CD til efteråret. Til sidst skal det lige nævnes at der er kommet nye præmier. I dette års sæson – både forår og efterår – vil der både være kontanter og et unikt Haiku kunstværk til vinderen. Så der blæser friske vinde ind over foreningen – jeg håber vi ses til en poetisk battle, enten i midten af Fyn eller nær kysten.
De bedste hilsener,
Kim Linnet.





































Peter Dyreborg 23. marts 2009
Hvilke dejlige regler, hvilke dejlige præmier – hvor dejligt alting er på Fyn. ,-p)